DK

🤔 Glæde, lykke, sundhed: 1. Indre fred. 2. At få tilfredsstillelse ved at hjælpe og være en støtte for Andre. Relationer. 12R.tv❌✅ Jeg ønsker Dig, Mig selv og Andre, at Vi hver især i slutningen af ​​næste år kunne sige: “2022 var det bedste år i mit liv 🙂👍”. Marcin Ellwart

Lykke

positiv emotion, følelse eller tanke

Lykke er en individuel (mental eller emotionel) proces af forbigående tilstande af positive tanker eller følelser af varierende intensitet og stabilitet. [1]

Betegnelsen lykkeglimt bruges mere om en kortvarig lykke.

Lykke kan anses for at være en komponent i subjektiv velvære[2][3][4]. Andre behagelige følelser er glæde, opstemthed, tilfredshed, stolthed, hengivenhed og ekstase.[5]

Størrelsen af lykkefølelsen er til en vis grad afhængig af individets sensitivitet og er dermed et temperamentsspørgsmål, som er forbundet med personlighedstrækkene.[kilde mangler] Nogle har et stabilt følelsesliv, uanset hvad følelsen er, andre har et intensivt følelsesliv, og atter andre befinder sig et sted midt imellem.

Mennesker, der gennemgående har et positivt livssyn, føler sig – alt andet lige – mere lykkelige end mennesker, der har et negativt livssyn.[kilde mangler]

Nogle forskere har argumenteret for at lykkefølelsen er adaptiv, således at folk, der for eksempel vinder i et lotteri, over tid ikke vil være lykkeligere end almindelige folk.[6]

Når folk selv vurderer deres lykke, så var danskere de lykkeligste folk i Europa ifølge en undersøgelse fra Cambridge Universitet, rapporteret i 2007.[7] Også forskere fra Michigans Universitet satte danskere øverst i en global undersøgelse fra 2008.[8]

Wikipedia.org:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Lykke

Maslows behovspyramide

Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte maslowske behovspyramide (se figuren). Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.

Fysiske behov

Det nederste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk bevægelse, udtømning af affaldsstoffer og sex. Sex indgår dog kun i forplantningsøjemed, ikke som en nydelse. Det er kort og godt behovet for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først når disse behov er dækket, melder behovene på det næste niveau sig. Hvis man er meget sulten eller tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov.

Behov for sikkerhed

Det næste niveau rummer de sikkerhedsmæssige og følelsesmæssige nødvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden og beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt. Det kan være en person, der har prøvet sult og nød, og som nu bruger meget energi og tid på at sikre sig og sin familie. Først når behovene på første niveau er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste niveau.

Sociale behov

Her finder man de sociale behov for fællesskab, kærlighed, venskab samt behovet for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Det er også spørgsmålet om at føle sig accepteret af sine nære omgivelser, familie, naboer og arbejdskollegaer, men også som borger i samfundet.

Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Som eksempel kan nævnes barnet, der har behov for at føle sig elsket af sine forældre. For en person med psykisk funktionsnedsættelse gælder det, at han eller hun har behov for at føle sig anerkendt på trods af sin funktionsnedsættelse. Dette indebærer fx en relation til det pædagogiske arbejde der er præget af ligeværd og gensidig respekt.

Behov for agtelse

På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed. De behov bliver dog først påtrængende når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.

Behov for selvrealisering og åndelighed

På det øverste niveau har man kræfter til at få dækket behovene for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere erhvervede evner i form af selvrealisering, eller at opnå såkaldte åndelige oplevelser eller åbenbaringer. Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.

Samvirke mellem behovene

Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse mangler eller behov virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket. Disse behov kaldes også homøostatiske, fordi de opstår, når personens homøostase/ligevægt er forstyrret, og fordi de forsvinder, når homøostasen er genoprettet.

De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Maslows_behovspyramide

Sundhed

fysiologisk tilstand

Sundhed er et bredt begreb, som dækker over tilstande og aktiviteter vedrørende menneskets velvære – såvel fysisk som mental velvære. Feltet spænder fra etablerede lægevidenskabelige discipliner til alternative behandlingsmetoder.

Begrebet kan også deles op i fysisk og psykisk sundhed.

WHO definerede begrebet i 1970’erne og i forbindelse med programmet ”Sundhed for Alle år 2000”: ”Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende”. Man har indvendt imod den definition, at den lige så godt kunne være en forklaring af, hvad lykke er. Derfor er sundhed det nødvendige sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad sygdom er. Kun på den baggrund er det muligt at skelne mellem ubehagelige sider af et sundt liv og egentlig sygdom.

En økologisk måde at beskrive sundhed på kunne være følgende: Sundhed er på den ene side evnen til at fastholde krop og sind i homøostatisk balance over for omgivelserne, men på den anden side også evnen til at kunne skifte tilstand og etablere balance på et nyt grundlag.

Begrebet helse anvendes som synonym for sundhed, men har til tider mere “alternative” konnotationer.

Sundhed og kost er to nært forbundne begreber, da kosten er en afgørende faktor for sundhed. I Danmark har Fødevarestyrelsen fastsat 10 officielle kostråd, som sikrer, at kroppen får dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, samt holde en sund vægt. Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene, hvis de vil spise sundt.

Motion er en anden vigtigt faktor for sundhed, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man hver dag rører sig i mindst 30 minutter. Dette behøver dog ikke kun at være decideret motion, ud af de 30 minutter tæller 10 minutters fysisk aktivitet, såsom rengøring og gang på trapper i stedet for elevatoren, også med.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Sundhed

Uafhængighed (politik)

når en stat er fuldstændig uafhængig af de andre og tælles som en separat enhed

Uafhængighed betegner den situation, som en nation, land eller en stat befinder sig i, såfremt områdets befolkning (eller dele heraf) udøver selvbestemmelse, og oftest suverænitet, over territoriet. Den uafhængige stat kan således disponere over samfundets indretning indenfor territoriet og har folkeretlig evne til at disponere i forhold til andre stater.

Graden af uafhængighed kan variere for de enkelte lande. Visse områder kan have et begrænset selvstyre på udvalgte områder, men være underlagt en anden stats dispositioner, ligesom delstater kan have fuld uafhængighed på nogle områder, men være underlagt en føderal statsdannelse. Lande kan indgå forpligtelsende samarbejder, eksempelivs EU, hvor der på nogle udvalgte områder er overdraget dispositionsret til det overnationale organ. Tilsvarende kan en stat være politisk uafhængig, men være økonomisk eller militært afhængig af andre stater.

For lande, der tidligere har været en del af en anden stat, fejres dagen for uafhængighed ofte ved en uafhængighedsdag.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Uafh%C3%A6ngighed_(politik)

Dansk (sprog)

nordisk sprog

Dansk er et nordgermansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. seks millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Foruden Danmark tales dansk også i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %) samt på Færøerne og Grønland. Dansk er tæt forbundet med norsk. Både dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.

Et kendetegn ved dansk er stød, men sønderjysk og dialekterne på Lolland og Falster mangler til dels stød. På bornholmsk mangler det ganske.

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Dansk_(sprog)